Portrætfoto
Fotografier der fanger øjeblikke og fortæller en historie.
Photoplatz er et lille fotostudie, grundlagt i Risskov udenfor Aarhus 2014 af Nanna Platz. Tæt på centrum, Lystrup og Århus N. Privat har jeg fotograferet i mange år og bruger nu studiet til professionelle portrætfotos, der skabes i en uhøjtidelig atmosfære. Jeg har haft mere end 200 børn og voksne foran linsen i studiet, og endnu flere udenfor studiet, og holder af at skabe det bedste billede sammen med kunderne. Hvad enten det er sjove fotografier af børn og børnebørn til familiealbummet eller gode portrætbilleder, der fremhæver karaktertræk og personlighed til C.V., Facebook, datingprofil eller LinkedIn. Jeg har specialiseret mig i at fotografere børn og familier på en måde, hvor de får en god oplevelse. Jeg har også øvet mig meget i at få en voksen foran kameraet til at slappe af og se naturlig ud. Det er sværere end man tror!
Hvorfor en proffessionel fotograf?
– når du kan tage dem selv eller få din onkel til det? Fordi et professionelt portræt fremhæver det bedste hos dig grundet fotografens viden om posering, lys/skygge, billedoptimering, -komponering og redigering og de bliver taget med et mere professionelt udstyr der ikke forvrænger.
Du kan se et udpluk af mine billeder her på siden – hver fotooptagelse er helt sin egen og sammen skaber vi præcist de billeder, der fortæller den historie du ønsker. Vi griner, snakker og leger, indtil øjeblikket er der.
Det er nogle gange muligt at leje foto studiet på timebasis.
MODELLER SØGES! Frivillige modeller med særlige kendetegn så som meget lys hud, tatoveringer, mange rynker, rødt (blåt, pink) hår, piercinger, stort fuldskæg, skaldethed, høj alder, mm., søges til billeder til hjemmesiden.