Gode råd før fotografering

Gode råd til ekstra gode portrætter

Jeg er altid åben for idéer og det kan være en god idé at google lidt på forhånd og medbringe personlige tanker til lige netop DIT portræt, så det viser netop dig som du er.

Portræt af EN person:
  • Brug ikke for spraglet eller farvestærkt tøj og undgå også lysegul og beige, da det går i et med huden.
  • Medbring evt. flere sæt tøj, som du føler dig vel tilpas i eller din yndlings hat/tørklæde/bamse/(udklædnings)kjole
  • For at undgå et anstrengt smil, skal du tænke på noget, der får dig til at smile. Flere korte smil giver et mere naturligt smil. Lav gerne forskellige ansigtsudtryk.
  • Det er flot at ‘smile med øjnene’ ved at tænke på noget rart.
  • Fokuser ikke kun på fotografen eller kameraet men lidt ved siden af eller bagved eller ‘se indad’.
  • Skyd hagen en smule frem og ned, for at undgå dobbelthage.
  • Prøv at ‘lege’ lidt, dreje rundt, danse, bevæge dig på forskellige måder. Pludselig glemmer du kameraet og får et mere naturligt udtryk.
  • Posering med vægten på det bagerste ben og forreste knæ en smule bøjet, får hofterne til at se slankere ud.
  • Rank ryggen, skuldrene ned og tilbage.
  • Drej overkroppen lidt væk fra kameraet, ca 45 grader, så ser du mindre bred ud.
  • Pæne øjenbryn ser flot ud men pluk dem mindst 2 dage før, så der ikke er rødme.
  • Armene ser slankest ud lidt væk fra kroppen, gerne med bøjede albuer og med hænderne på hoften eller i lommen
  • Tænk, at du ligner en millon!
  • Læs om tip til posering her og her.

Portræt af BØRN:

  • Bed ikke dit barn om at smile. Det bliver nemt kunstigt. Prøv i stedet at skabe en god grund til at barnet smiler. Det er også flot, at de bare er optaget af noget.
  • Det kan være en god idé at medbringe noget legetøj, som barnet kan lide og blive optaget af
  • Det kan også være en god ide at have flere sæt tøj med, hvoraf nogle barnet har valgt, så det føler sig delagtig
  • Bestikkelse kan være en god idé at have i baghånden, men fortæl det ikke på forhånd. Så er det måske kun det, barnet tænker på.
    Portræt af FLERE personer:
    • Hvis I kommer en hel familie, kan det se rigtigt godt ud at bruge samme/matchende farvenuance eller endda ens tøj. Hvide T-shirts/skjorter og cowboybukser er en nem mulighed.
    • Hvis man er flere med på et billede, er det en fordel at stå med samme afstand til kameraet. Ellers kan hovederne se uens ud i størrelse og nogle blive uskarpe da der er begrænsning på et kameras skarphedsdybde.
    • Hvis man er flere, ser det godt ud at man er tæt på hinanden, da det giver et indtryk af nærhed og fællesskab.

    Læs tip til farvevalg af tøj her endnu mere om farvevalg se her
    Læs mere om hvordan du som model kan forberede dig her.
    Tip til gravidbilleder kan bla. ses her.